Mariannes bachelor blog

Nyt layout og store planer

25. september 2009
En kommentar

Så er der sket lidt nyt på sitet. Ikke som indlæg, men der er ændret lidt på layoutet og samtidig har jeg lavet en link samling i højre side, hvor jeg lægger de links ind, som jeg bruger i min forberedelse til bachelorskrivningen. Det kunne jo være, at andre også kunne få noget godt ud af det også!

Ellers regner jeg med at vende tilbage efter weekenden med nyt fra den pædagogiske del af min opgave, da jeg skal have kæmpet mig igennem mine artikler fra pædagogik, psykologi og didaktik her i weekenden – store planer – I know – men jeg skal nå at have skrevet lidt inden min næste vejledning i, og det skal ikke kun være noget fagligt, da det er fællesvejledning med både Helle og Karen.

//Marianne


Lagt i Bachelor

Lorte litteratur

5. september 2009
Skriv en kommentar

Ja ja, jeg ved, jeg lige har taget hul på min litteratursøgning, men for f… jeg har søgt på www.scholar.google.com, og jøsses der er meget omkring blogging – det er jo faktisk slet ikke et nyt begreb i forbindelse med undervisning – faktisk har jeg fundet tekster tilbage fra 1999… det er jo kun ca. 2 år efter bloggen for alvor blev “opfundet”

MENMENMEN… ALLE teksterne er på engelsk – og det er jo akademikere, der har skrevet dem, så det tager jo en krig at tæske sig igennem dem, og jeg er slet ikke engang klar over, hvorvidt jeg må inddrage udlandske erfaringer og undersøgelser. Krydser lige fingre her!

Jeg fandt, hvad jeg tror bliver essensen af min opgave i en australsk artikel fra 2004, så litteraturmæssigt, ligger den nok lige på kanten af, hvor gamle tekster, jeg kan bruge, men når nu det er relevant, kan det måske godt gå an… Jeg håber i hvert fald.

Vil lige skrive en uddrag af artiklen, da jeg gerne hurtigt skal kunne finde det igen – samtidig kunne det måske være en opfordring til andre, at de også kunne benytte bloggen i deres undervisning:

En blog dmærker sig ikke blot som et værktøj til en online dagbog til personlige refleksionerog som et middel til at fremme samarbejde gennem deling af links til ressourcer og up-to-date oplysninger, bloggen har mange dimensioner der er tilpasset elevernes “unikke stemmer” og både sætter dem i stand til og opforderer dem til at tænke kritisk analyserende.

http://eprints.qut.edu.au/13066/1/13066.pdf

Det er frit oversat fra teksten…

Derudover nævner teksten, at Vygotskys pædagogiske teorier er gode i forbindelse med brugen af blogging, så ham skal jeg lige have kigget lidt nærmere på, selvom jeg havde tænkt Bourdieu, Dewey og Tønnes Hansen… Men jo flere des bedre?!

//Marianne


Lagt i Bachelor
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.