Så startede skoleåret igen.
Vi mødte op klokken kvart over otte, hvor vi skulle have bachelor undervisning. Jeg må sige, at hvis man bare havde tænkt lidt i BA over sommeren, så var der intet nyt. Det var det samme vi fik at vide, som til informationsmødet i marts.
Tilgengæld fik det mig til at hanke lidt op i mig selv igen – det bliver hårdt at skrive opgaven ved siden af to linjefag, to kurser og arbejde, men det skal sgu gå!!
Derfor skrev jeg også til min pædagogiske/psykologiske vejleder, og har aftalt et møde her i eftermiddag.
Jeg regner med, at vi skal tale om lidt det samme, som jeg gjorde med Helle før sommerferien. Altså noget med emnet – det vil jeg nemlig gerne have helt på plads nu, og så også noget problemformulering, for jeg synes virkelig det er svært at gå i gang lige nu – måske vil det være lettere idet jeg har enmet på plads.
Jeg har fundet en undersøgelse lavet af EVA om IT i folkeskolen fra 2009, og jeg satser på, at kunne hente empiri herfra, men jeg er først lige begyndt med at læse i den, og det tager lidt tid at vænne sig til sådan en tekstform, men jeg synes den virker lovende.
//Marianne
Så kom jeg endelig i gang med bog nr. 2. Det er en langsommelig proces, når der både skal tages notater og laves referencer, men det snegler sig da langsomt fremad.
Danskfagets it-didaktik er skrevet af Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn, og den virker lovende her midt i 2. kapitel. I modsætning til Mediedidaktik, er bogen selvfølgelig nyere, men den omhandler også mere interaktiv læring i folkeskolen ved brug af både computer og internet. Det betyder altså rigtig meget, om man får fat på en bog fra 2002 og så en fra 2007. Det får mig til at “glæde mig” lidt til Jeppe Bundsgaards: Bidrag til danskfagets it-didaktik, som senest er redigeret i april 2009 – det må da siges at være up-to-date!
Jeg må jo nok indse, at min læseplan langt fra vil holde, men jeg vil hellere gå langsomt frem og så få lavet ordentlige notater end at læse hurtigt, og så risikerer at skulle igennem bøgerne igen! Det ville være en katastrofe!
I næste uge, vil jeg lave mig en ny læseplan, som jeg vil udgive herinde i håb om, at det giver mig mere selvdiciplin, når jeg bliver nødt til at følge op på det hele! I den kommende uge, skal jeg bare have kæmpet mig igennem den bog, jeg er begyndt på i dag. Det er den ene ud af to, hvor jeg skal læse næsten hele bogen. De sidste to bøger er kun mellem 4-6 kapitler i hver, som skal tygges igennem.
Jeg vedlægger lige Jeppe Bundsgaards hjemmeside, da han godt kan være en inspirator til jer andre, der måske overvejer at tage en smule it-didaktik ind i jeres BA
http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/index.php
Jeg opfordrer jeg atter engang til, at vi kan bruge denne blog som samtale omkring vores projekter - FORTÆL, FORTÆL!!
//Marianne
Det går desværre ikke let, som jeg havde regnet med, når jeg kigger på den læseplan, jeg har lavet.
Jeg er blevet færdig med den første bog, men jeg er tilgengæld over 100 sider bagud, hvis vi ser, hvad jeg skal have nået inden søndag. Det ser lidt sort ud, men på den anden side, tror jeg på, at jeg kan indhente det meste på søndag, når jeg har fri fra job.
Jeg går meget i tankerne om, hvorvidt jeg vil skrive om lærerrollen eller jeg skal tage den mere sikre vej: dannelse. Der er klart mest litteratur, og den sidste bog jeg har læst, handler netop mest om dannelse. Derved har jeg allerede nogle gode notater, som kan bruges. Nu læser jeg de sidste bøger færdig her i sommerferien (hvis ellers jeg når det), og så tager jeg en vejledningstime med min pædagogiske vejleder, som forhåbentlig kan guide mig lidt i, hvordan jeg træffer mit valg – hvis ellers jeg ikke har besluttet det inden.
I dag har jeg været i Ikea og har købt mig et lille bord, så jeg nu også kan sidde i sofaen og læse – det håber jeg da hjælper lidt på læsningen, så jeg kan multitaske lidt foran tv’et
Det kunne være spændende at høre nogle af jer andre bachelor studerende, hvordan I griber det hele an, og hvor langt I er!?
//Marianne
Så er det blevet tid til for alvor at gå i gang med opgaven.
Jeg lavede en arbejdsplan i går, som jeg faktisk har fulgt ret godt.
Jeg skulle have lavet en foreløbig indholdsfortegnelse, hvor jeg også skulle skrive sidetal på. Det var en rigtig svær proces, og jeg er langt fra tilfreds med resultatet, men jeg har skrevet nogle stikord ned, og så vil jeg se på den igen i uge 30.
Jeg har fået lavet mig en læseplan for de næste par uger. Der skal jeg nå at have læst fire bøger (1 hel og dele i de tre andre). Jeg har planlagt at læse ca. 100 sider om ugen, for jeg har trods alt sommerferie, og har ikke tænkt mig kun at læse faglitteratur
I uge 30 skal jeg have lavet en ny plan, og der skal jeg også have skrevet til Syddansk Universitet omkring materiale, for der er ikke rigtig udgivet noget om mit område.
Jeg synes lige nu det hele er meget uoverskueligt, men det skal det jo nok være, når det er en meget anderledes opgave i forhold til, hvad jeg er vant til.
Jeg i hvert fald stadig ved godt mod.
//Marianne
Jeg er lærerstuderende på mit 4. år, og er derfor gået i gang med at skrive min bacheloropgave. Mit emne bliver noget i retning af lærerrollen ved brug af blogging i danskundervisningen. Derfor vil jeg gerne selv have styr på, hvad det vil sige at have en blog, og hvordan man bruger en.
Mine indlæg vil primært være omkring min opgave – både om tanker der bliver gjort under forløbet, men også som en logbog for mig selv, så jeg kan se, hvad jeg har lavet, og jeg kan gøre mig nogle reflektioner over forløbet.
Det kan være, at jeg under skriveprocessen får blod på tanden og derfor begynder at skrive andre indlæg, men indtil videre er det ikke min plan.
//Marianne